Det er med stor glæde at vi hermed kan offentliggøre, at vores egenproducerede tv-serie The Stunt Comedy Show, lavet i samarbejde med Scandinavian Stunt Group, er blevet opkøbt af Danmarks Radio, der fra 1. januar 2014 og 2 år frem viser serien, både som 13 halvtimes programmer og som 130 individuelle sketches.

Program 1 bliver vist på DR Ultra første gang d. 2. januar 2014.

Jakob Stegelmann fra DR udtaler: “The Stunt Comedy Show er en meget velkommen genoplivelse af den klassiske falden-på-halen komedie med et moderne touch – og en perfekt tilførelse til vores øvrige portefølje af comedy til de ældre børn på 7-12 år på vores DR Ultra kanal. Blandingen mellem de korte, karakterdrevne historier, action-comedy og tegnefilmsagtige gags er fantastisk og stuntarbejdet er meget veludført. DR Ultra har planlagt både at broadcaste hele showet og de enkelte sketches, såvel som at vise sketchene på vores hjemmeside.”

The Stunt Comedy Show er solgt til både russiske, malaysiske, namibiske og sydkoreanske markeder. Endvidere er showet i konkurrence som “Best Non-Verbal Comedy” på Montreux Comedy Festival (Belgien) til næste år. Tidligere i år var The Stunt Comedy Show nomineret i kategorien “Best TV Pilot” på Hoboken International Film Festival (USA) og som “Best Comedy” på The 8th Annual Independant Television & Film Festival i Vermont (USA).

Læs mere om The Stunt Comedy Show her: THE STUNT COMEDY SHOW på Facebook