Eyelight Videoproduktion bringer dine tanker til live og gør gode idéer geniale.

Eyelight Videoproduktion er eksperter i – ja, videoproduktion! Vi producerer reklamefilm, produktvideoer, fashionfilm, firmapræsentationer og instruktionsvideoer, men vi påtager os gerne andre opgaver som f.eks. musikvideoer, kortfilm, reportager, koncertoptagelser og andre former for events.

Eyelight Videoproduktion bringer dine gode idéer og tanker til live – og har du brug for kreativ sparring til at samle løse tanker til konkret idé, kan vi naturligvis også hjælpe dig med at formidle en videoproduktion.

Vores ekspertise har ført os til at arbejde med virksomheder i alle størrelser og i nærmest enhver branche og tilpasse løsninger til hver kundes unikke forretningsbehov. Uanset om du har brug for en intern virksomhedsvideo, en animeret vejledningsvideo eller en markedsføringsvideo til dit websted eller sociale platforme, kan vi hjælpe dig med at få det gjort hurtigt til en overkommelig pris.

Videoproduktion
Videooptagelse
Firmavideo
Corporate video
Reklamevideo
Musikvideo
Time-lapse video
Animationsvideo
Videoredigering
Eventvideo
tv-reklame
Biografreklame
Filmoptagelse
Firmafilm
Corporate film
Reklamefilm
Time-lapse film
Animationsfilm
Filmredigering
Eventfilm
tv-reklame
Biografreklame

VIDEOPRODUKTION SHOWREEL

Optagelser

Videooptagelser af allerhøjeste kvalitet fra 1080p til 4K opløsning. Billederne står altid knivskarpt og lyden er krystalklar. Vores kamerafolk har alle mange års erfaring, er top professionelle, har høj æstetisk sans og en bred teknisk viden.

Redigering

Over 15 års erfaring indenfor redigeringsfaget. Vi klipper både reklamefilm, erhvervsvideoer og tv-programmer med fokus på at kommunikere det rette budskab på effektiv og spændende vis.

Animation

Vores faste motion grafikere har stor erfaring indenfor både 2D og 3D animation. Alle typer opgaver kan løses, fra simple men effektive in-store videoer til store, komplicerede filmiske computeranimationer.

Eksempler på videoproduktion

For at få et bedre indtryk af vores arbejde, er du velkommen til at tage et kig på vores videoklip.
Hvis et billede siger mere end tusinde ord, så må en video sige rigtig mange…

Videoproduktion – hvad er det?

Der findes ikke nogen bedre måde at fange din målgruppes opmærksomhed end med en videoproduktion. Hvad end du ønsker at vise din virksomhed frem, demonstrere et produkt eller fortælle om en ydelse, så er det videoklip der i overlegen grad fanger publikums opmærksomhed på sociale medier og andre steder på nettet.

En typisk videoproduktion består som regel af nogle dages forberedelse (præ-produktion), hvor man i sarmebdejde med kunden finder ud af hvad der skal laves. Man laver enten et manuskript, et storyboard eller måske begge dele.

Herefter laver man typisk en halv til en hel dags videooptagelse. I nogle tilfælde tager det flere dage. Ofte kombinerer man de klassiske videooptagelser på stativ eller skulder med droneoptagelser, steadycam eller gimbal optagelser, optagelser på skinner eller med en minikran – alle klassiske filmgreb, der skaber dynamik og liv i en videoproduktion.

Videooptagelse

På optagelserne skal der ofte laves en unik lyssætning. Lys er nemlig ikke bare lys – det er også med til at sætte stilen og tonen i en videoproduktion. Solen – vores stærkeste lyskilde – giver jo masser af lys, men tit giver det også nogle grimme slagskygger og så har man brug for ekstra lys for at blødgøre skyggerne. Indenfor i et kontormiljø er der også ofte brug for ekstra lys, dels fordi kontorbelysning ofte ikke er særlig kønt på video, men også fordi at normale lamper har en anden farvetemperatur end lyset der kommer ind af vinduerne.

Lyden optages som regel enten med knaphulsmikrofoner man sætter på kroppen eller med en retningsbestemt mikrofon på en boom stang.

Videoredigering

Her efter skal der laves en omgang videoredigering. Denne proces kan vare alt fra et par timer til flere dage alt efter længden på den pågældende videoproduktion, klippetempoet, stilen osv. Ofte lægger man også grafiske tekstelementer eller 2D/3D animation ind for at illustrere komplicerede ting på en let og forståelig visuel måde.

Herefter laves den sidste finish, så som mix og optimering af lyd, tilføjelse af musik, colorgrading og måske også en speak.

Sidste trin er et par korrektionsrunder, hvor man i samarbejde med kunden får rette de sidste detaljer til.

Og vupti – man har nu en færdig videoproduktion!

Hos Eyelight kan vi klare alle dele af videoproduktion fra ide og manus til færdig video. Det eneste vi ikke laver, er musik. Også her er der dog muligheder for at skræddersy sin videoproduktion ved at koble en komponist på projektet – kun fantasien sætter grænsen.

Til de sociale medier anbefaler vi, at en video højst varer 60 sekunder, da publikums koncentrationsevne online bliver kortere og kortere. Kan du ikke få dit budskab klemt ned på 1 minut, anbefaler vi at lave en række små videoer på højst 60 sekunder i stedet for én lang videoproduktion på f.eks. 5 minutter. På den måde har man også mere content til f.eks. Facebook, Instagram eller Linked-In og man kan også målrette videoer med meget specifikt indhold til en snævere målgruppe.

Hos Eyelight bruger vi det nyeste udstyr på markedet for at sikre, at alle vores videoproduktioner er helt up-to-date og fremstår så flot som muligt. Meget af vores udstyr udlejer vi også – se mere på denne side om udlejning af videoudstyr.

 

Om Eyelight Videoproduktion

Eyelight har eksisteret siden d. 3. september 1999 og blev stiftet af den dengang 20-årige Kasper Vejlø Kristensen. Kasper havde siden han var 10 år gammel lavet små film med sin barndomsven Sune og i sommeren 1999 lavede de en kortfilm, der showcasede hvad de to drenge formåede indenfor kameratricks, special effects, gyser makeup, computereffekter og stunts. I kølvandet tænkte Kasper, at det ikke kunne skade at starte en virksomhed, der beskæftiger sig med videoproduktion.

De første år gik det langsomt og Kasper besluttede sig i mellemtiden at læse Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. Færdiggørelsen af studiet faldt nogenlunde sammen med tidspunktet, hvor Youtube for alvor blev populært og dette åbnede virkelig mulighederne for professionel videoproduktion.